Slut med smerter og fald:

Det giver så meget tryghed

Bent har Sklerose. Elin er hans hjælper. Men først og fremmest er de et ægtepar, som ønsker at leve livet så almindeligt som muligt. Det hjælper deres RotoBed® senge dem til.

61-årige Bent Vogn fra Svendborg har kæmpet hele sit liv. Først som fodboldspiller på divisionsplan – nu kæmper han mod det, som han kalder ”en lortesygdom”. Sklerosen, som ramte ham pludseligt i en alder af 44 år.  Langsomt, men sikkert, tager sygdommen hans førlighed og muskelstyrke fra ham, men Bent kæmper videre.

– Som gammel fodboldspiller vil jeg jo gerne vinde, også over den her lortesygdom. Det kan jeg selvfølgelig ikke, men jeg kæmper for at bevare min livskvalitet. Og min værdighed. Jeg gider ikke op i en loftlift og hænge, fastslår Bent.

Men det at komme ud og ind ad sengen var for et halvt år siden blevet en kamp – både for Bent og for Elin.

– Jeg brugte alt for mange kræfter på at blive forflyttet. Bare det at skulle op at sidde og holde balancen på kanten af en almindelig seng var svært. Og det var også hårdt for Elin at hjælpe mig.

Derfor blev Elin begejstret, da hun så en reklame for en seng, der drejede rundt. En RotoBed®.

– Jeg viste den til Bent, og vi var ikke i tvivl. Ingen af os havde nogensinde set sådan en seng før, men vi var enige om, at det måtte være det rigtige, fortæller Elin.

Bent og Elin endte med i første omgang at leje to senge. En RotoBed®Change med rotation til Bent, og en RotoBed®Classic til Elin – magen til, blot uden rotation. De står side om side og ligner en pæn dobbeltseng, og det er også vigtigt, understreger Bent.

– Selve sengen er jo pæn. Den ligner ikke en plejeseng, og det er noget, alle vores gæster kommenterer. Jeg ønsker ikke medynk, og vi gør en dyd ud af, at det ikke skal ligne et handicaphjem. Tingene skal se så almindelige ud som muligt, siger han.

Mere frihed og færre smerter

Det vigtigste er dog, at det ikke længere er en kamp for Bent at komme ud og ind ad sengen – eller en hård belastning for Elin at hjælpe ham.

– I starten skulle vi lige finde den helt rigtige måde at gøre det på i vores situation, hvor Bent skal over i en stålift og ikke må glide nedad. Men der gik ikke lang tid, så fungerede det bare, og for hver dag bliver vi bedre til at benytte den, siger Elin.

Hun og Bent insisterer på at leve livet sammen. At have en hverdag med indhold. De går til koncerter, de inviterer børn og børnebørn hjem, og de nyder en tur til Jylland for at besøge og overnatte hos familie.

– Det kan vi stadig i dag. Så snart, jeg begynder med loftlift, vil jeg blive svagere, og så har vi ikke den mulighed længere. Det ville begrænse mig helt vildt, fastslår Bent.

Nu lejer Bent og Elin ikke længere deres senge. De har købt dem, for ud over frihed har sengene også givet parret en hverdag uden smerter.

– Førhen havde jeg smerter i min lænd og min ryg – det er logisk, for der skete jo et vrid, hver gang Elin skulle trække mine ben ud over sengekanten. De smerter har jeg slet ikke mere, siger Bent.

Også Elin har fået det bedre, fordi hun ikke længere skal hive, trække og skubbe for at hjælpe sin mand ud og ind af sengen:

– Jeg kan tydeligt mærke det. Jeg har bøvlet med skuldre og ryg og måtte træne på et ryghold og gå til massage for smerterne. Det behøver jeg slet ikke længere. Det er så dejligt, for jeg skal jo også gerne kunne holde nogle år endnu. Og for os er det vigtigste, at vi kan klare os selv. Sammen, os to.

Hjælper en RotoBed® ved Sclerose?

Mange af vores brugere lider af Sclerose. Symptomerne på denne tilstand omfatter muskelsvaghed, træthed og gangbesvær. Disse symptomer gør det sværere at kontrollere kroppens bevægelser, og det at komme ind og ud af sengen bliver en anstrengende, uoverskuelig og ofte smertefuld opgave.

rotobed robobed plejeseng drejeseng

Det første problem opstår, når brugeren ligger i sengen og vil rejse sig. Denne daglige opgave  virker for de fleste ubetydelig, men kræver faktisk samarbejde mellem mange af kroppens muskler. Mavemusklerne skal aktiveres, kroppen skal drejes, og benene skal løftes og derefter svinges ud mod rummet. For en person med muskelsvaghed og muskeltræthed kan denne proces være meget vanskelig og smertefuld.

En RotoBed® hjælper ved at gøre alt det hårde arbejde under udstigningen. Ved at simulere kroppens naturlige bevægelse, vil den skånsomt køre brugeren op i en komfortabel, siddende stilling, før den roterer ud mod rummet. Sengen kan enten køre til en vinkelret udstigningsvinkel eller en skrå udstigningsvinkel for at lette forflytningen til en rollator eller en kørestol. Hele rotationen tager mindre end et minut.

plejeseng sclerose sklerose op at stå ud af seng

Den sidste udfordring for mange brugere vil være at komme op til stående stilling, fordi denne bevægelse også kræver relativt stor muskelkraft i benene. Slid og smerter i knæ eller hofter vil forværre problemet. Ved at køre ryglænet på RotoBed®Change lidt frem og derpå op i højden lettes bevægelsen markant.

Hvem kan have gavn af en RotoBed®? Læs hvad brugere og pårørende siger.

referencer rotobed drejeseng