Enorme knæ på grund af lymfødem:
Med en RotoBed® fik jeg min livskvalitet tilbage
Lymfødem: Esther Søgaard er 77 år gammel. Esther har lymfødem og kan ikke selv løfte sine ben. Efter tre år med en RotoBed® fortæller hun om sine erfaringer.
I mange år har mit liv været styret af klokken. Jeg har meget hævede ben, omkredsen af mit knæ er 92 centimeter, så jeg kan ikke selv løfte det.
Før jeg fik sengen, fik jeg besøg af en hjælper op til seks gange om dagen. Aftalen var, at jeg skulle lægges i seng til middag klokken 12.30, så der skulle jeg være færdig med frokosten.
Om aftenen blev jeg lagt i seng mellem 21.30 og 22.30 alt efter, hvad der passede ind i kommunens program. Det var ikke så rart, at jeg ikke selv kunne gå i seng, når jeg ønskede det, og endnu værre, hvis jeg havde gæster. De var jo nødt til at forlade huset, før hjælperne kom, selv om vi hyggede os og jeg måske sad midt i et slag kort med en god hånd. Når jeg havde mit nat-toilette, sad jeg tit og ventede på, at hjælperne skulle komme og få mig i seng igen. Det gav en rigtig dårlig søvn.
Da jeg fik min RotoBed® seng, kunne jeg pludselig komme i seng uden hjælp. Jeg holdt op med at sove fast til middag, fordi jeg fik en meget bedre nattesøvn, og hjælpen blev sat ned til to gange om dagen. Jeg behøvede heller ikke længere at spise efter klokken, men efter min sult.
Det har givet mig stor livskvalitet, at jeg selv kan styre min hverdag. Og regner jeg lidt på den tid, som sengen sparer kommunen for, er vi vist alle glade.
Hvem kan have gavn af en RotoBed?
Hans Villadsen har PSP Parkinson, og hans kone måtte til sidst opgive selv at hjælpe ham ind og ud af sengen. Se hvad parret og andre brugere og pårørende siger om deres erfaringer med RotoBed®.
Hvad er lymfødem?
Lymfesystemet er en vigtig del af kroppens immunsystem. Det er et netværk af lymfeknuder, kanaler eller kar og organer, der arbejder sammen for at samle og bære klar lymfevæske gennem vævet til blodet. Når lymfevæsken cirkulerer i kroppen, bringer den hvide blodlegemer med sig, som hjælper kroppen med at bekæmpe infektioner.
Hvis lymfesystemet er beskadiget, transporteres lymfevæsken ikke tilstrækkeligt, og der kan opstå hævelse – det kaldes ett lymfødem. Der skelnes mellem primær og sekundær lymfødem:
Primært lymfødem
Forekommer på grund af misdannelser i eller mangelfuld udvikling af lymfesystemet. Hævelsen ses oftest i ungdomsårene, eller når patienten er 30-40 år. I sjældne tilfælde ses primært lymfødem ved fødslen.
Sekundært lymfødem
Opstår, hvis lymfesystemet er beskadiget, f.eks. efter operation og / eller strålebehandling. Dette kan for eksempel være i en arm efter brystkræftoperation, hvor lymfeknuder i armhulen er fjernet, eller i et ben efter operation i underlivet, hvor lymfeknuder i lysken er fjernet.
I den vestlige verden forekommer de fleste tilfælde af sekundært lymfødem som en sen konsekvens af kræftbehandling. Hævelsen kan forekomme lige efter behandlingen eller flere år efter.
Symptomer på lymfødem
De første symptomer på lymfødem kan være hævelse, tyngde og spænding, ubehag, prikken, smerte eller stivhed i den berørte del af kroppen. I begyndelsen vil hævelsen aftage om natten, men hvis den ikke behandles, bliver den permanent.
Et lymfødem er ikke farligt, men kan forårsage større ubehag, hvis det ikke behandles. Med kirurgi og kemoterapi kan du opleve en forbigående hævelse, der ikke nødvendigvis er et tegn på lymfødem.
Behandling
Kompression er den mest effektive behandling af lymfødem. Målet med behandlingen er at reducere hævelsen og dermed ubehaget ved hjælp af kompressionsbandage (bandage). Også massage, hudpleje og øvelser er en del af behandlingen.
(kilder: www.cancer.org, www.medicalnewstoday.com)