Det er virkelig en lettelse for mig

RotoBed Parkinson seng

Bonnich Petersen er 77 år og pensioneret konditor fra Aabenraa. Bonnich lider af Parkinsons og slidgigt. Han har haft RotoBed® sengen i 15 måneder.

Parkinson seng – Bonnichs beskrivelse:

Jeg har haft Parkinsons i 12 år, men de seneste par år er det blevet noget værre. Jeg har svært ved at gå, kroppen vil ikke rigtig lystre mig, og jeg har smerter.
Før havde jeg en almindelig seng med elevation, men det er slet ikke noget i forhold til den her. Jeg kan styre den helt nøjagtigt, et lille hak frem her, et lille hak tilbage der, indtil jeg ligger rigtig godt.
Tidligere var det en kamp at komme i seng, og jeg måtte vække min kone hver nat, så hun kunne slæbe mig op, når jeg skulle tisse.

Siden jeg har fået sengen, har jeg ikke en eneste gang været nødt til at vække min kone om natten. Det er virkelig en lettelse. Det er meget tilfredsstillende for mig, at jeg kan klare mig selv, og at jeg ikke skal gå og spørge om hjælp. Middagsluren kan jeg også klare selv med den her seng, så nu kan min kone komme ud af huset igen.

Hvem kan have gavn af en RotoBed®?

Se hvad andre brugere og pårørende siger om deres erfaringer med vores drejesenge.

referencer rotobed drejeseng
parkinson rotobed

Er RotoBed® en Parkinson seng?

Parkinson er en neurodegenerativ lidelse, der overvejende påvirker dopaminproducerende neuroner i et specifikt område af hjernen.

Lidelsen rammer flere mænd end kvinder, og oftest kommer de første tegn i 50-60 års alderen. Ifølge Parkinsonforeningen er der omkring 7300 danskere med Parkinson, mens tallet på verdensplan er hele 12 millioner.

Der findes arvelige former for Parkinson, men de er sjældne, og for langt de fleste patienter kender man ikke årsagen til tabet af dopaminceller. Endnu har man ikke fundet en kur mod Parkinson, men et vel tilrettelagt behandlingsforløb – fortrinsvis medicinsk – kan dæmpe mange af symptomerne.

Symptomerne udvikler sig generelt langsomt over år. Symptomernes progression er ofte lidt forskellig fra person til person på grund af sygdommens mangfoldighed. Mennesker med Parkinson kan opleve:

  • Rystelse, hovedsagelig i hvile
  • Langsomme bevægelser
  • Stivhed i lemmer
  • Gang- og balanceproblemer

Alle disse symptomer kan gøre det svært, smertefuldt eller endda umuligt at komme ud af sengen uden hjælp. RotoBed® har gode erfaringer med brugere, der lider af Parkinsons. Takket være rotationsmekanismen behøver brugeren (eller en hjælper/pårørend ) kun at trykke på en enkelt knap, og sengen roterer forsigtigt brugeren til en siddende udgangsposition.

Hvis du ønsker at vide mere om vores hjælpsomme seng, bedes du kontakte os på [email protected].