RotoBed® Tilbehør
RotoBed®Care og RotoBed®Free plejesenge fås med et væld af tilbehør i høj kvalitet, som kan bidrage til at lette hverdagen endnu mere for brugeren. En stor del af RotoBed tilbehøret er specialdesignet til RotoBed® sengene.
MADRASSER
RotoBed®SafeSleep
4-lags kvalitetsmadras specialfremstillet til RotoBed® med fokus på at kombinere komfort og optimal trykfordeling. Dokumenteret forebyggelse og behandling af decubitus i stadie 1-3.
Anbefalet brugervægt: 40-120 kg.
Top-laget består af den nyudviklede højelastiske komfort-polyether Olmosoff. Olmosoff sikrer høj luftgennemstrømning og derved lav varme og fugtkoncentration i kontaktfladen.
De følgende tre skum-lag har hver især egenskaber, som øger fleksibilitet og luftgennemstrømning samt mindsker Shear effekten.
Fod-del i samme materiale.
Betræk i strækbart inkontinensfolie, vaskbart ved 60°c.
Inklusiv ankersystem, som fastholder madrassen under rotering.
RotoBed®SafeSleep er fremstillet uden CFC og er OEKO-TEX® 100 certificeret.


RotoBed®ErgoSleep
RotoBed®ErgoSleep er specielt fremstillet til RotoBed®Care og RotoBed®Free og er en kvalitets 2-lags madras til allround brug og til forebyggelse og behandling af decubitus i stadie 1-2.
Anbefalet brugervægt: 60-140 kg.
Toplaget består af elastisk polyether Elast PF 40 / P FR med en tæthed på 40 kg/m3. De øverste overflader skæres i kvadrater i forskellige størrelser for at optimere madrassens tilpasning til kroppen, give optimal støtte og minimere shear-kræfterne i kontaktfladen.
Fod-del i samme materiale.
Betræk i strækbart inkontinensfolie, vaskbart ved 60°c.
Inklusiv ankersystem, som fastholder madrassen under rotering.
RotoBed®ErgoSleep er fremstillet uden CFC og er OEKO-TEX® 100 certificeret.

ROHO® DRY FLOTATION madras
2-lags madras med dokumenteret effekt på forebyggelse og behandling af tryksår i alle 4 stadier.
Optimal forebyggelse og helingsbetingelser for brugere i højrisiko for tryksår.
Special-designet til RotoBed®Care og RotoBed®Free plejesenge, borgervægt op til 190 kilo.
Betræk i strækbart inkontinensfolie, vaskbart ved 60°c.
Inklusiv ankersystem, som fastholder madrassen under rotering.
Luftcellerne i ROHO® madrassen er opbygget af blødt og fleksibelt neopren. De forbundne celler sikrer en stor kontaktflade samt et jævnt, lavt hydrostatisk tryk på både huden og det dybereliggende væv. Dette og den lave friktion giver blodkar og lymfesystem i og under huden mulighed for at fungere uhindret.
Samtidig er hudens temperatur, takket være den gode luftcirkulation, lavere end med andre madras- systemer.
Ingen brug af elektrisk pumpe. Dette gør forflytninger lettere og sparer bruger og personale for generende lyde, vibrationer og varme.
Leveres med foddel i RotoBed®SafeSleep materiale.


SENGEHESTE

RotoBed® Bedrails metal long
Sengehest ved siddestykke, lang model.
Giver god støtte i forbindelse med ind- og udstigning af sengen.

RotoBed® Bedrails wood long
Sengehest ved siddestykke, lang model i egetræs-finér.
Giver god støtte i forbindelse med ind- og udstigning af sengen.

POLSTRING TIL SENGEHESTE

VENDESYSTEMER


RotoBed® RotoSlide 2way.
Træklagen, som letter forflytning sideverts i sengen. Glider i 2 retninger. Kombineres med RotoBed® RotoSlide glidelagen.


RotoBed® RotoSlide 4way.
Træklagen, som letter forflytning i alle retninger. Kombineres med RotoBed® RotoSlide glidelagen.


RotoBed® RotoTurn
Glide- og vendelagen med integreret låsefunktion.
RotoTurn er specielt tilpasset til RotoBed® plejesenge.
Fremstillet af mikrofiber med tynd polyester-polstring samt det unikke glidemateriale ULF (Ultra Low Friction). Behageligt at ligge på med den bløde overflade. Under vendelagnet placeres det tilhørende RotoTurn madrasbetræk, som er glat på midten og skridsikkert på kanterne. Madrasbetrækket kan låses i sektioner for at forhindre, at brugeren glider nedad i sengen.

PUDER, PUDEBETRÆK OG LAGEN

RotoBed® Sheet
Lagen i bomuldssatin.
Består af et sæt til både hovedmadras samt fod-del.

DIVERSE

RotoBed® Incontinence Sheet
Betræk i strækbart inkontinensfolie, vaskbart ved 60°c.

RotoBed® LED lamp
Sengelampe med LED lys.
Placeres i sengens indbyggede holdere i enten højre eller venstre side.
Følger således, i modsætning til væg-monterede lamper, sengens bevægelser og vil altid være i den afstand, brugeren har ønsket.


RotoBed®Trolley
Sengevogn til transport/opbevaring af seng på højkant.
Specialdesignet til RotoBed® senge. Enkel at montere uden brug af værktøj.

RotoBed® RotoLift®.
Lift, som kan løfte Roto sengen op på højkant uden brug af kræfter.
CE-mærket og godkendt af Teknologisk Institut.
Bruges i kombination med RotoBed®Trolley.


